Boat trip daily (kan bestilles hjemmefra)

Nu har du chancen for at tage med på en bådudflugt, der bliver til et minde for livet. En herlig tur med sol, strand og snorkling ud for øen Theodorou. Lokale drikkevarer om bord indgår. Transport til og fra havnen kommer oveni.

Hver dag afgår vores "Boat trip daily" fra havnen i Platanias og sætter kurs mod øen Theodorou. Her sejler båden rundt om øen, og forhåbentlig kan vi se øens eneste indbyggere; kri kri-gederne. De findes kun på tre øer her. Øen er beskyttet som naturreservat, og man må kun gå i land en dag om året, nemlig den 8. juni. Man kan dog svømme og snorkle ved øen – det er også bådens hovedtema. Der er næsten ingen grænser for, hvad kaptajnen og hans mænd henter op fra havbunden, og alt bliver vist frem til stor fornøjelse for alle. På bunden ligger der kendte flyvrag fra Anden Verdenskrig. De styrtede ned mellem 1941 og 1944, og du får selv mulighed for at snorkle ved flyvragene.

Bestil hjemmefra: Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side". Mad og drikke: Ombord på båden bydes der på lokale drikkevarer. Tid: Halvdagsudflugt, to ture pr. dag, en kl. 13-16 og en fra kl. 17 til solnedgang. Udflugtsledelse: Engelsktalende guide Husk at medbringe: Badetøj, håndklæde, lommepenge og skiftetøj. Snorkel, dykkermaske og svømmefødder kan lånes ombord. Øvrigt: Udflugten afgår fra havnen i Platania. Transport til og fra havnen indgår ikke, det er nemmest for dig at tage lokalbussen. Udflugten påvirkes af vind og vejr, så ruten til/fra Theodorou bestemmes på dagen.

Voksen, pris ca. 24
Børn, pris ca. 14
Valuta EUR